Poreluftmålinger

top_header

Poreluftmålinger

Poreluftmålinger er velegnede til undersøgelse af jordforurening med flygtige komponenter. Det kan for eksempel være chlorerede opløsningsmidler, lettere olieforbindelser samt lossepladsgasser.

Anvendelse og fordele
• Analyse af poreluft i felten
• Færre udgifter til undersøgelse
• Poreluftmålinger i risikovurderinger

Udstyr til poreluftmålinger
• Mobilt feltlaboratorium
• GC/MS målinger

Tekniske specifikationer
• Sondering med Laboratoriebil, minirig eller midirig

Metodebeskrivelse – Poreluftmålinger (pdf)

Anvendelse og fordele

Analyse af poreluft i felten

Probing.dk råder over udstyr, som gør det muligt at analysere poreluften på stedet, umiddelbart efter at prøven er udtaget. Resultatet af hver måling kan derfor bruges til at fastlægge placering og dybde af den næste prøve. På denne måde optimeres både kildeopsporing og afgrænsning af forurening.

Metoden er billigere, hurtigere og mere fleksibel end traditionelle boremetoder, hvor analysen først kan foretages, når prøveudtagningen er afsluttet.

2-1
Tegningen viser, hvordan en forureningskilde er blevet afgrænset ved hjælp af poreluftmålinger.

Poreluftmålinger i risikovurderinger

Endnu en fordel ved poreluftmålingerne er, at resultaterne repræsenterer de konkrete poreluftkoncentrationer i de konstaterede komponenter. Det betyder, at resultaterne kan indgå direkte i grundlaget for risikovurdering af indeklima i bygninger tæt ved forureningen.

Udstyr til poreluftmålinger

Mobilt feltlaboratorium

Probing.dk har et mobilt feltlaboratorium, som blandt andet omfatter avanceret udstyr fra Geoprobe™ til prøvetagning samt en lang række analyseapparater. Laboratoriet er placeret i en mindre varevogn.

2-2
I laboratoriebilen udføres der GC/MS analyse af poreluftprøver

Med det mobile feltlaboratorium er det muligt at udtage poreluftprøver fra dybder på ned til 10-20 meter under terræn – afhængig af geologien. Derimod benyttes håndbetjent udstyr til måling af terrænnær poreluft samt på svært tilgængelige steder. Det kan for eksempel være under kældergulve eller andre steder, hvor bilen ikke kan komme til. Her kan vi gå 1-2 meter under terræn.

Poreluftmålinger med feltlaboratoriet omfatter blandt andet:

• Punktmåling af poreluft til dybder på mere end 10 meter under terræn
• Måling af indhold af ilt, metan, kuldioxid, flygtige organiske komponenter (PID-måling) og sugemodtryk
• Udtagning af poreluftprøver til identificering og kvantificering af enkeltstoffer på felt-gaskromatograf.

2-3.png
I forbindelse med prøvetagningen af poreluft måles sugemodtryk samt poreluftens indhold af ilt, kuldioxid og metan.

Gaschromatograf med massespektrometer

Feltlaboratoriet er udstyret med en felt GC/MS af mærket Hapsite Smart Plus™.
Med MS-detektoren er det blandt andet muligt at opspore og afgrænse både kendte og ukendte stoffer

Læs mere om vores felt-GC’er her

Tekniske specifikationer

Laboratoriebil Mercedes Vario
Bilens dimensioner Længde: 7,2 m
Bredde: 2,2 m + sidespejle
Højde – flytning/arbejde med hammer: 2,85/3,00 m
Vægt: Ca. 7,5 tons
Midi – rig Geoprobe 7822DT Længde – flytning/arbejde: 3,40/4,50 m
Dimensioner og vægt Bredde – flytning/arbejde: 1,80/1,90 m
Højde – flytning/arbejde: 2,40/4,80m – Kan dog gå ned til 3,9 m
Vægt: 3,8 tons
Sondediameter Under nedpresning med bilen: 31,8 mm.
Håndsondering: 12-25 mm
Andre sondetyper kan anvendes sammen med analyseudstyret

 

Komponent Enhed GC/MS 1)
Vinylchlorid, VC mg/m³ 0,005
Dichlormethan, DCM mg/m³ *
1,1-Dichlorethylen, 1,1-DCE mg/m³ 0,003
1,1-Dichlorethan, 1,1-DCA mg/m³ *
1,2 Dichlorethan, 1,2 DCA mg/m³ *
Trans-1,2-Dichlorethylen, trans-1,2-DCE mg/m³ 0,002
Cis-1,2-Dichlorethylen, cis-1,2-DCE mg/m³ 0,002
Chloroform, TCM mg/m³ 0,002
1,1,1-Trichlorethan, 1,1,1-TCA mg/m³ 0,003
Tetrachlormethan, TeCM mg/m³ 0,002
Trichlorethylen, TCE mg/m³ 0,001
Tetrachlorethylen, PCE mg/m³ 0,001
Benzen mg/m³ 0,003
Toluen mg/m³ 0,010
Ethylbenzen mg/m³ 0,010
m-xylen mg/m³ 0,010
o-xylen mg/m³ 0,010
MTBE mg/m³ *

* Kan som standard identificeres og semikvantificeres.
1) Med koncentratorloopene er det muligt selv at bestemme påvisningsgrænser for GC/MS’en, idet opsamlingsmængden af luft over loopet kan varieres ubegrænset. De angivne påvisningsgrænser er således de koncentrationer, der anvendes under normale omstændigheder.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *