Undersøgelser med gaschromatrograf
Probing.dk har markedets eneste mobile GC med massespektrometer (GC/MS). GC’en gør det muligt at identificere og kvantificere flygtige organiske komponenter.
Anvendelse og fordele
• Resultater klar i felten
• Felt-GC – et alsidigt værktøj
• GC/MS’en til identifikation af ukendte komponenter
• Lave detektionsgrænser
Metodebeskrivelse – Felt GC-målinger (pdf)
Anvendelse og fordele
Resultater klar i felten
Da GC’erne kan bringes til prøvestedet, er det muligt at analysere poreluft- og headspaceprøver umiddelbart efter udtagning. Resultatet foreligger efter 5-10 minutter, og derfor kan det bruges til at planlægge placeringen af de efterfølgende prøver. Det gør metoden oplagt til opsporing og afgrænsning af f.eks. kilder og lækager.
Felt-GC’en – et alsidigt værktøj
Anvendelsesmulighederne for den mobile GC er mange. Vores GC/MS er således blevet anvendt til forureningsafgrænsning og identifikation i forbindelse med poreluftmålinger. Vi har også brugt den til screening for duftstoffer i legetøj samt analyser af arbejdsmiljø og indeklima.
GC/MS’en er et effektivt værktøj til opsporing af lækager fra f.eks. produktionsanlæg. Den kan også benyttes til at identificere stoffer i f.eks. en gassky fra en ulykke. Det sker ved hjælp af kontinuerte analyser, som udføres enten for et nærmere fastlagt stof eller ved screening for ukendte stoffer.
GC/MS’en kan blandt andet anvendes til påvisning og identificering af ukendte stoffer.
GC/MS’en til identifikation af ukendte komponenter
GC/MS’en er det foretrukne valg, når en lokalitet skal screenes for ukendte forureninger. Med GC/MS’en er det muligt at identificere ukendte stoffer via en NIST-database (The National Institute of Standards and Technology). NIST-databasen indeholder oplysninger om mange 1.000 flygtige stoffer med molvægte i intervallet 45-300 g/mol.
GC/MS’en er endvidere udstyret med en intern kalibreringsgas, som genererer meget stabile analyseresultater og lave detektionsgrænser.
GC/MS’en er af mærket Hapsite Smart Plus og er fremstillet af firmaet INFICON® i USA. Anvendelsen af den er på nogen områder godkendt af det amerikanske Environmental Protection Agency (EPA).
Med den avancerede GC/MS er det muligt at identificere mange 1.00 forskellige flygtige stoffer.
Lave detektionsgrænser
GC/MS’en kan anvendes til kvantitative analyser på baggrund af standarder. Påvisningsgrænserne for de hyppigst søgte stoffer ligger normalt mellem 0,001 og 0,009 mg/m³.
Med GC/MS’en er det endvidere muligt at udføre en opkoncentrering af de stoffer, der findes i luften. Her kan man spore forekomster af stoffer helt ned til ppt-niveau. Detektionsgrænsen afhænger dog af omstændighederne omkring hver enkelt prøvetagning og vil varierer afhængig af opgaven.
Tekniske specifikationer
Laboratoriebil | Mercedes Vario |
Bilens dimensioner | Længde: 7,2 m |
Bredde: 2,2 m + sidespejle | |
Højde – flytning/arbejde med hammer: 2,85/3,00 m | |
Vægt: Ca. 7,5 tons | |
Midi – rig Geoprobe 7822DT | Længde – flytning/arbejde: 3,40/4,50 m |
Dimensioner og vægt | Bredde – flytning/arbejde: 1,80/1,90 m |
Højde – flytning/arbejde: 2,40/4,80m – Kan dog gå ned til 3,90 m | |
Vægt: 3,8 tons | |
Sondediameter | Under nedpresning med bilen: 31,8 mm. |
Håndsondering: 12-25 mm | |
Andre sondetyper kan anvendes sammen med analyseudstyret |
Komponent | Enhed | GC/MS 1) |
Vinylchlorid, VC | mg/m³ | 0,005 |
Dichlormethan, DCM | mg/m³ | * |
1,1-Dichlorethylen, 1,1-DCE | mg/m³ | 0,003 |
1,1-Dichlorethan, 1,1-DCA | mg/m³ | * |
1,2 Dichlorethan, 1,2 DCA | mg/m³ | * |
Trans-1,2-Dichlorethylen, trans-1,2-DCE | mg/m³ | 0,002 |
Cis-1,2-Dichlorethylen, cis-1,2-DCE | mg/m³ | 0,002 |
Chloroform, TCM | mg/m³ | 0,002 |
1,1,1-Trichlorethan, 1,1,1-TCA | mg/m³ | 0,003 |
Tetrachlormethan, TeCM | mg/m³ | 0,002 |
Trichlorethylen, TCE | mg/m³ | 0,001 |
Tetrachlorethylen, PCE | mg/m³ | 0,001 |
Benzen | mg/m³ | 0,003 |
Toluen | mg/m³ | 0,010 |
Ethylbenzen | mg/m³ | 0,010 |
m-xylen | mg/m³ | 0,010 |
o-xylen | mg/m³ | 0,010 |
MTBE | mg/m³ | * |
* Kan som standard identificeres og semikvantificeres.
1) Med koncentratorloopene er det muligt selv at bestemme påvisningsgrænser for GC/MS’en, idet opsamlingsmængden af luft over loopet kan varieres ubegrænset. De angivne påvisningsgrænser er således de koncentrationer, der anvendes under normale omstændigheder.