Filtersætning og vandprøvetagning
Probing.dk benytter direct push-metoden til hurtig udtagning af niveauspecifikke vandprøver. Det sker ved etablering af enten permanente eller temporære filtersætninger.
Anvendelse og fordele
• Filtersætninger med direct push-metoden
Udstyr til filtersætning
• Midlertidige filtersætninger med Geoprobe® SP16-system
• Permanent filtersætning med PE-filtre
• Filtersætning med laboratoriebil og midirig
• Afpropning med GS1000-grouter fra Geoprobe®
Metodebeskrivelse Vandprøvetagning (pdf)
Anvendelse og fordele
Filtersætninger med direct push-metoden
Filtersætninger med direct push-metoden med Geoprobe® er hurtigere og billigere end traditionelle snegleboringer. Det gælder især i løse aflejringer, hvor risikoen for sammenstyrtning af boringen gør det nødvendigt at bore med forerør.
Ved traditionelle boremetoder skal man håndtere overskudsjord, som det er dyrt og vanskeligt at bortskaffe, – især hvis det er forurenet. Med direct push-metoden undgår man overskudsjord, og boreområdet skæmmes ikke af opboret mudder.
Af kosmetiske årsager kan permanente filtersætninger være uønskede i visse områder. Her er de midlertidige filtersætninger fra Geoprobe® en god løsning, da området kan retableres straks efter prøvetagning.
Udstyr til filtersætning
Midlertidige filtersætninger med Geoprobe® SP16-system
Probing.dk kan etablere midlertidige filtersætninger med SP16-systemet fra Geoprobe®. Systemet består af et stålfilter, som beskyttes af en stålkappe, der kan trækkes baglæns. Derved blotlægges den ønskede længde af filteret i den ønskede dybde.
Derefter kan man udtage en grundvandsprøve ved hjælp af en slange med en kontraventil i bunden. Når slangen bevæges op og ned, pumpes vand langsomt op til jordoverfladen uden at blive udsat for undertryk. Et undertryk kunne medføre tab af eventuelle forureningskomponenter. Alternativt kan prøven udtages ved hjælp af en minibailer (foot valve) eller blærepumpe.
Med SP16-systemet kan man således udtage uforstyrrede vandprøver fra niveauer under grundvandsspejlet – hvormed risiko for kontaminering fra ovenliggende forurening reduceres.
Prøvehåndtering og VOC-analyser af vandprøver kan udføres direkte i felten samtidig med evt. jordprøvetagning, MIP-EC- og poreluftundersøgelse, således at undersøgelses- og kortlægningsarbejdet kan foregå som en samlet dynamisk og hurtig proces.
Permanent filtersætning med PE-filtre
Probing.dk har også udstyr, der kan benyttes til permanent filtersætning, hvis en forureningssituation eller grundvandskvote for eksempel skal overvåges i en længere periode. I dette tilfælde etableres ø25mm PE-filtre i stedet for det temporære stålfilter.
Stationært PE-filter og temporært stålfilter.
Filtersætning med laboratoriebil eller midirig
Hvis adgangsforholdene betyder, at laboratoriebilen ikke kan komme frem, kan Probing.dk udføre filtersætninger med en midirig.
Både laboratoriebil og medirig er udstyret med hydraulisk nedramningsudstyr. Afhængig af geologi og penetreringsmodstand kan SP16-filtersystem rammes ned til omkring 30 meter under terræn. Under optimale forhold kan der udføres omkring 45 sonderingsmeter pr. dag.
Afpropning med GS1000-grouter fra Geoprobe®
Probing.dk råder over en GS1000-grouter fra Geoprobe®, som kan benyttes til at afproppe sonderinger med opslemning af cementstabiliseret bentonit. Alternativt anvendes betonitstave eller bentonitgranulat.
Afpropning af sonderingshuller.
Tekniske specifikationer
Laboratoriebil | Mercedes Vario |
Bilens dimensioner | Længde: 7,2 m |
Bredde: 2,2 m + sidespejle | |
Højde – flytning/arbejde med hammer: 2,85/3,00 m | |
Vægt: Ca. 7,5 tons | |
Midi – rig Geoprobe 7822DT | Længde – flytning/arbejde: 3,40/4,50 m |
Dimensioner og vægt | Bredde – flytning/arbejde: 1,80/1,90 m |
Højde – flytning/arbejde: 2,40/4,80m – Kan dog gå ned til 3,9 m | |
Vægt: 3,8 tons | |
Sondediameter | Under nedpresning med bilen: 31,8 mm. |
Håndsondering: 12-25 mm | |
Andre sondetyper kan anvendes sammen med analyseudstyret |