Målinger af total metanemission
Kildesporing på deponeringsanlæg
Målinger af total metanemission
Miljøstyrelsen anbefaler anvendelsen af “Den dynamiske sporstofdispersionsmetode” når totalemissionen fra et affaldsdeponeringsanlæg skal måles. Målingerne af total emissionen anvendes eksempelvis i forbindelse med den løbende kontrol af emissionen og ved dokumentation af opnået effekt ved etablering af biocovers og gasekstraktionssystemer. Fra august 2015 er Probing.dk klar med det nyeste terrængående måleudstyr, som kan køre stort set overalt og udføre kildesporing samt målinger af total metanemission i henhold til den af Miljøstyrelsen anbefalede dynamiske sporstofdispersionsmetode.
Probing.dk nye terrængående måleudstyr med den nyeste teknologi og partikelfilter selvfølgelig. Metoden er gennem 3 år udviklet og dokumenteret af DTU og er godkendt af Miljøstyrelsen.
Probing.dk har et tæt samarbejde med DTU omkring målingerne og DTU har med baggrund i de 3 års arbejde været stærkt involveret i implementeringen af metoden hos Probing.dk. Hjertet i målingerne er et laserinstrument, der gennem registrering af stofspecifikke frekvensmålinger gør det muligt at måle luftens indhold af stoffer som metan, samt acetylen som i forbindelse med emissionsmålingerne bruges som sporstof. Måleprincippet:
- Kildeområder identificeres indledningsvist ved at køre rundt på eller i kanten af anlægget og måle luftens indhold af metan.
- Når områder med metanemission er identificeret opstilles der sporgaskilder bestående af acetylengasflasker i områderne. Et kendt flow af acetylen emitteres fra flaskerne.
- I et tracé på tværs af den nedstrøms vindretning fra deponiet, måles luftens indhold af metan og acetylen. Tracéet placeres typisk 1-2 km væk fra deponiet.
- Totalemissionen beregnes på baggrund af forholdet mellem metan- og acetylenindholdet i luften.
Totalemissionen af metan beregnes på baggrund af forholdet mellem metan og en sporgas målt i et tracé nedstrøms for deponeringsanlægget.
Metodebeskrivelse Fanemålinger (pdf)
Kildesporing på deponeringsanlæg
Hvis der detekteres et højt indhold af metan fra et anlæg anbefaler Miljøstyrelsen at opsporing af væsentlige punktkilder og hot spot-områder indledningsvist foretages med håndholdt måleudstyr som for eksempel en FID-detektor med højfølsomhed for lave koncentrationer. Med FID-måleren sniffes i et tracéet langs overfladen af jorden og simple kammermålinger kan udføres i områder, hvor der er udslag og for hver 10 m. Endvidere kan der også måles ved alle potentielle kilder som for eksempel sprækker i afdækningen og installationer, der er ført gennem jorddækket, herunder perkolatboringer og dele fra gasekstraktionssystemet. Miljøstyrelsen anbefaler at afdækkede områder screenes systematisk i net af måletracéer med en afstand på 10-25 m afhængig af deponeringsanlæggets størrelse.
På baggrund af en screening med en håndholdt FID-detektor udarbejdes en situationsplan der med farvekoder viser hvilke koncentrationer der er målt ved screeningen/kildeopsporingen.
Metodebeskrivelse Kildeopsporing (pdf)
Fluxmålinger
Efter opsporingen af kildepunkter kan der foretages en estimering af bidraget fra de enkelte kildepunkter ved at foretage målinger af metan flux, det vil sige den mængde af metan kildepunkterne emitterer.
Probing.dk råder over udstyr til måling af metan flux fra både overflader og brønde.
Metodebeskrivelse er endnu ikke til rådighed for download, men vil være det inden længe. Kontakt eventuelt Christian Buck vedrørende dette